Hør hov… Hvad er nu det?
Jo, den er god nok – www.mzh.dk har fået en ny feature: En blog!
En hvad? En “blog” er en slags dagbogsblade på nettet – ordet er en forkortelse af “weblog”. Fremover vil jeg bruge denne side til at skrive lidt om løst og fast eller vise nogle af de sjove ting, jeg falder over med jævne mellemrum. Hvor tit jeg får skrevet noget ved jeg ikke – det vil fremtiden vise.
Og hvorfor nu alt det? Ud over den indlysende grund, at verden har brug for at høre min mening om prisstigningen på Kærgården i Bilka og verdens sande tilstand, ja så er det simpelthen for at give lidt liv til siden.
Flere har efterlyst opdateringer (senest min egen kødelige bror – til fuld offentlig beskuelse, endda!), og så måtte jeg jo gøre noget!
Jeg håber, det nye tiltag falder i god jord. Du har også mulighed for at kommentere mine skriverier – bare tryk på indlæggets overskrift og skriv løs!
Tirsdag den 7. december 2004 kl. 15:56
Jeg synes, det er et glimrende tiltag!! Glæder mig til at høre om dette og hint i unge hr. Herolds liv…