Nå, nu er det snart ved at være et år siden jeg sidst fik skrevet noget på blog’en her, så mon ikke det er ved at være tid til lidt nyt …?

Der er – som sædvanlig – ikke fordi det har skortet på emner at skrive om: Sara er begyndt i 1. klasse, Ida er blevet “en af de store” i børnehaven, Sting har udgivet endnu et album på Deutsche Grammophon, et bryllup er under opsejling(!), og generelt er vi alle blevet et år ældre – og måske også klogere.

Hvis vi lige skal runde emnerne, så er vi nu forældre til et “rigtigt” skolebarn, og Folkeskolen har naturligt nok ændret sig en del siden jeg gik i 1. klasse i 1982: Det er smartboards på væggen og fem kilo bøger i tasken, der er Forældreintra og digitale skolefotos, og der stilles umiddelbart noget højere krav til børnene end i min tid (så vidt jeg husker!). Heldigvis er Sara glad for at gå i skole, og jeg er blevet valgt ind i skolebestyrelsen, så jeg lærer også en masse om “den nye Folkeskole”.

Ida – og resten af “Krudtuglerne” – er nu de store i Vorupparkens Børnehave, og de skal såmænd starte i førskole allerede efter Påske! Hun er stadigvæk meget glad for sin børnehave, og de laver stadigvæk lige mange aktiviteter med børnene, så hun bliver også udfordret.

Stings seneste album hedder “Symphonicities”, og består af genindspilninger af mange af hans numre, men udsat for The Royal Philharmonic Concert Orchestras behandling. Umiddelbart kunne dette lyde som endnu en “fuser” – disse “rock-star goes classic”-projekter har det med at blive noget søgte – men det er faktisk en rigtig god plade! Arrangørerne har fået frie hænder til at fortolke numrene, så det ender sjældent i den ligegyldige gang stygersuppe, som man ofte hører på sådanne albums. F.eks. indledes pladen med den gamle Police punk-klassiker “Next to you” udsat for symfoniorkester! Det er måske ikke pladens mest vellykkede nummer, men hvis man kan sætte et symfoniorkester til at spille Andy Summers’ over 30 år gamle guitarriff, så er alt muligt! Det, der gør pladen unik er dog, at det ikke udelukkende er Stings “kendte” numre, der har fået en omgang i den symfoniske tørretumbler; der er også blevet plads til en række af hans mindre kendte numre, heriblandt min egen personlige favorit, The Pirate’s Bride. Sting har netop givet to koncerter med The Royal Philharmonic Concert Orchestra på Det Kongelige Teater i København, men jeg nåede desværre ikke at få billetter – øv!

Og så var der noget med et bryllup … Ja, Gitte og jeg skal giftes den 18. september i Skjoldhøj Kirke!

Nå, men det jeg egentlig ville skrive om i dette indlæg var, at der er kommet en ny motor i maskinrummet her på hjemmesiden – nærmere bestemt har jeg omlagt siden fra CMS-systemet Serendipity til WordPress. Og hvorfor nu det? Da jeg i sin tid oprettede en blog her på siden, valgte jeg systemet Serendipity til formålet, og det har fungeret fint, men tiden er ved at løbe fra projektet: Det er – ligesom WordPress – et open-source-system, der udvikles af frivillige, men gruppen af udviklere er markant mindre end udviklergruppen bag WordPress, og det gør, at systemet lige så stille sakker bagud i forhold til de krav, der efterhånden stilles til hjemmesider. Specielt findes der ikke nær så mange udvidelsesmuligheder (plugins) til Serendipity, og det var det, der gjorde udslaget for mig.

Derudover har WordPress den store fordel, at det kan håndtere både blogindlæg og statiske sider. Dvs. at jeg med WordPress kan styre alle dele af hjemmesiden samme sted fra. Serendipity håndterede kun blog-delen, mens de statiske sider (f.eks. min Profilside) skulle redigeres med et eksternt program.

Rent praktisk foregik flytningen ved, at jeg eksporterede alle mine blogindlæg som et RSS-feed fra Serendipity, og dette feed kunne så importeres i WordPress – nemt og smertefrit, og dog … Ud over lidt problemer med at specialtegn (æ,ø,å og andet) til tider gik i kludder, var det store problem, at de kommentarer, der var kommet på blogindlæggene ikke blev flyttet med over, så disse måtte jeg indtaste igen manuelt. Til det formål hentede jeg plugin’et Better Comments Manager som gjorde, at jeg f.eks. kunne redigere tidspunktet for kommentaren, så den matchede den oprindelige dato.

Herefter skulle alle de statiske sider flyttes over, og det gik for det meste også smertefrit ved hjælp af simpel copy-paste.

Den store udfordring var at få flyttet de sider, der indeholder forskellige former for dynamisk indhold – f.eks. Gæstebogen eller siden med Midi-filer. På disse sider finder der noget PHP-kode, som gør, at man kan interagere med siden, f.eks. vælge en midi-fil på listen og så få den spillet. Eftersom hele WordPress også bygger på PHP, og alle sider bliver genereret dynamisk ved hjælp af diverse PHP-funktioner, så er det ikke helt ligetil at få afviklet sin egen PHP-kode på siderne. Heldigvis findes løsningen i form af plugin’et Exec-PHP (eller lignende plugins med samme funktionalitet). Med dette plugin installeret kan man skrive PHP-kode på sine sider og få den afviklet som før.

Dog stødte jeg ind i en enkelt problem, nemlig at WordPress’ indbyggede editor kunne finde på at indsætte HTML-koden for linjeskift (<br>) i koden og derved ødelægge PHP-koden. Løsningen på dette problem er ikke så elegant, men den virker: Først installeres plugin’et Disable Texturizer, og derefter modificerer man filen formatting.php i mappen ‘wp-includes’ som beskrevet i denne denne opskrift. Herefter skal man blot indtaste <!–PLAIN_TEXT–> øverst på sin side, og så er de uønskede koder væk! Ulempen ved denne metode er, at de ændringer, man laver i filen formatting.php bliver overskrevet, når man opdaterer WordPress, så husk at have en backup liggende.

Af andre nyttige plugins, jeg har installeret, vil jeg nævne disse:

• Aksimet: Tjekker alle kommentarer for spam – meget effektivt
• Bad Behavior: Beskytter WordPress mod angreb fra spambots
• Better Protected Pages: I WordPress kan man sætte et kodeord på sine sider, men der findes som standard ikke nogen måde at logge ud af siderne igen. Med dette plugin får man den mulighed, og selve login-siden bliver også noget pænere at se på
• Exclude Pages from Navigation: Simpelt lille plugin, der giver mulighed for, at man kan oprette statiske sider, uden at disse vises i den automatisk genererede menu (som ellers er standard-opførslen i WordPress).
• Login Lockdown: Beskytter administrationsdelen mod uautoriserede, automatiserede login-forsøg ved at blokere login-forsøg fra en given IP-adresse, hvis der registreres mere end tre forgæves login-forsøg
• My Page Order: Giver et nemt interface til at styre rækkefølgen af sider i menuen
• Search Engine: Forbedret søgefunktion
• Smart Archives Reloaded: Plugin, der viser et arkiv over gamle blogindlæg på en pænere måde end WordPress’ indbyggede arkivfunktion
• Vice Versa: Lille plugin, der konverterer et blogindlæg til en statisk side eller omvendt. Praktisk, hvis man ved en fejl opretter den forkerte type.

Der er ikke den store synlige forskel på siden før og nu, bortset fra et mindre farveskifte i menuen (bare fordi!). Det er “motoren” der driver siden, der er blevet skiftet ud. I den forbindelse er koden blevet opdateret fra den – efterhånden gammeldags – HTML 4.01-standard til den mere fremtidssikrede XHTML 1.0 Transitional, og tegnsættet er gået fra ISO-8859 til UTF-8, som er et mere universelt tegnsæt, der – alt andet lige – skulle gøre siden mere tilgængelig for forskellige platforme.

Det var alt for nu – jeg skriver igen i september 2011!

For at det hele nu ikke skal handle om tre bedagede herrer, der har valgt at rejse verden tyndt og spille 25 år gammel musik, kommer her en gang computer-snak:

Forleden dag ville jeg indtaste et par nyindkøbte DVD’er i min database, som er lavet med Microsoft Access, men det kunne pludselig ikke lade sig gøre – min gode gamle database, som har kørt problemfrit i flere år, gav nu denne kryptiske fejlmeddelelse, når jeg forsøgte at åbne mdb-filen:

“Denne fil kan ikke åbnes i Microsoft Access. Filen ligger udenfor intranettet eller på et Website, du ikke har tillid til. Filen kan ikke åbnes i Microsoft Access pga. risiko for sikkerhedsproblemer”

Filen lå ganske rigtigt ikke på min harddisk, men på min netværksdisk som jeg har tildelt sit eget drevbogstav – og så ville Access altså ikke åbne den.

En tur på Google afslørede, at det er den nyeste version af Internet Explorer (IE7), der er ansvarlig for denne opførsel, og ud fra den engelske version af fejlmeddelelsen (“Microsoft Access cannot open this file. This file is located outside your intranet or on an untrusted site. Microsoft Access will not open the file due to potential security problems.”) var det hurtigt at finde en Microsoft KB-artikel om problemet. Ifølge denne artikel kan man løse problemet ved at åbne Internet Explorer og tilføje netværksdiskens IP-adresse til sikkerhedszonen “Lokalt intranet” (og ja, det er jo Microsoft, så naturligvis skal et databaseproblem løses inde fra webbrowseren ).

Som sagt så gjort, og så skulle den ged være barberet – men nej! Jeg blev ved at få fejlbeskeden, og databasen ville ikke åbne.

Så tilbage til Google og søge videre, og der var forskellige forslag til en løsning på problemet. Alle var enige om, at problemet lå i, at netværksdisken blev opfattet som et websted i Internet-zonen (hvilket ikonet i nederste højre hjørne af netværksdiskens mappevindue da også bekræftede), og alle var også enige om, at løsningen var manuelt at føje netværksdisken til zonen Lokalt intranet. Der var så forskellige meninger om, hvordan man skulle skrive adressen til netværksdisken; nogle foreslog bare den rå IP-adresse – i mit tilfælde “192.168.1.100” – andre sagde at det skulle skrives “file://192.168.1.100”, andre igen foreslog denne variant “file:///U:”, hvor U er det drevbogstav som er tildelt netværksdisken, og så var der nogen der foreslog forskellige varianter hvor man brugte diskens netBIOS-navn. Men lige lidt hjalp det – uanset hvilke krumspring, jeg forsøgte, blev netværksdisken stadig set som en del af Internet-zonen.

Efter lang tids søgen og grublen, fandt jeg så endelig ad omveje frem til endnu en KB-artikel fra Microsoft, nemlig denne: Windows Internet Explorer 7 may not correctly recognize the zone to which a network resource belongs when you access the resource by using a mapped drive in Windows Vista or in Windows XP with Service Pack 2. Kort fortalt fortæller artiklen, at der er en bug i bl.a. Windows XP med SP2 (som jeg har) der gør, at der kan gå kludder i zonerne når man bruger et “mapped drive”, altså et netværksdrev med et tildelt drevbogstav. Og artiklen fortæller endda også, at der er lavet et såkaldt “hotfix”, som er en lille opdatering, der afhjælper problemet.

Hotfixes er som regel ikke direkte tilgængelige på nettet (formentlig fordi de kan gøre mere skade end gavn, hvis man installerer dem uden at være ramt af det problem, de skal afhjælpe), så man skal henvende sig til Microsoft for at få fat i det. Det gjorde jeg så, men det kom der desværre ikke noget ud af. Først fik jeg en venlig mail om, at her var en adresse hvor jeg kunne downloade hotfixet – men man havde blot glemt at skrive adressen i mailen! Det gjorde jeg dem så opmærksom på, hvorefter jeg fik denne besked “Currently the hotfix described in 929798 is unavailable in Danish language” og så et link til en supportside, hvor man formedelst et par tusind gode danske kroner kunne få lov at henvende sig til Microsofts produktsupport! Virkelig flot, Microsoft …

Heldigvis er der andre, der er blevet trætte af alt bøvlet med at få fat i Microsofts hotfixes, så de har oprettet siden thehotfixshare.net, hvor de har samlet en hel masse hotfixes – og deriblandt også den, jeg skulle bruge. Man skal registrere sig for at kunne downloade filen, men det gik nemt og smertefrit, og snart var filen hentet ned (jeg har nu lagt den her på min server – se link nedenfor). Så var det bare at dobbeltklikke og installere, og efter en genstart var sandhedens time kommet: Jeg åbnede mit netværksdrev og lagde straks mærke til, at ikonet i nederste højre hjørne viste “Lokalt intranet”, så nu blev drevet tilsyneladende korrekt identificeret. Dobbeltklik på mdb-filen og, voila, jeg havde nu min gamle database igen!

Hvis andre har samme problem, kan I hermed spare nogle timers søgen. Her er den løsning, der virkede for mig (OBS: Prøv først trin 3-8 og se om det virker. Hvis ikke, så tag trin 1-2 med!):

1. Download og installer filen IE7_WindowsXP_KB929798_v2_x86_ENU.exe
2. Genstart computeren
3. Åbn Internet Explorer
4. Vælg menuen Funktioner og tryk på Internetindstillinger
5. Tryk på fanebladet Sikkerhed og derefter på Lokalt intranet
6. Tryk nu på knappen Websteder og derefter på knappen Avanceret
7. Skriv netværksdiskens IP-adresse (uden “file:” eller andet – bare den rene IP-adresse) under “Føj dette websted til zonen” og tryk på Tilføj
8. Tryk Luk og OK hele vejen tilbage

Nu skulle netværksdisken gerne identificeres som en del af det lokale intranet, og dermed er der igen uhindret adgang til de gemte filer på disken.

Opdatering:

Nu gik det lige så godt, og jeg havde endelig fået det til at virke på min bærbare. Da jeg så opdagede, at jeg havde samme problem på den stationære PC, tænkte jeg, at løsningen måtte være den samme – men nej! Ovenstående metode virkede mystisk nok ikke …

Efter lang tids søgen, fik jeg øje på denne advarsel nederst i KB-artiklen fra før:

“This workaround does not work for UNC or file:// addresses that use an IP address. For example, Internet Explorer identifies \\157.54.100.101\share, or file://157.54.100.101/share, as being in the Internet zone, even if you add the appropriate IP address range to the Local Intranet Sites list. In this case, you must use a file:// URL that has the NetBIOS name (for example, \\server\share) for the site to be identified in the Local intranet zone.”

Og det viste sig at være dér hunden lå begravet: Jeg havde mappet mine netværksdrev via min netværksdisks IP-adresse, og så kan Windows altså ikke finde ud af at det ikke er en internetside.

Løsningen var derfor at afbryde forbindelsen til mine netværksdrev og så oprette forbindelsen igen, men denne gang vha. servernavnet i stedet for IP-adressen. Altså mapper jeg nu mine drev til “\\minserver\minmappe” i stedet for “\\192.168.1.100\minmappe”, og så virker det også på den stationære – dog med den vigtige tilføjelse, at punkt 7 ovenfor skal være:

7. Skriv netværksdiskens NetBIOS-navn med to omvendte skråstreger foran (f.eks. “\\minserver“) under “Føj dette websted til zonen” og tryk på Tilføj

Opdatering 2:

Det skal åbenbart ikke være nemt, dette her … Hvis du får en fejlmeddelelse i stil med “Netsværksstien blev ikke fundet”, når du forsøger at mappe drev via NetBIOS-navnet (og det gjorde jeg pludselig!), så er det fordi Windows ikke kan finde ud af, hvilken IP-adresse den skal “oversætte” NetBIOS-navnet til.

Den eneste løsning, jeg har fundet indtil videre er, at skrive oplysningerne ind i Windows” hosts-fil. Det er en slags “telefonbog” med oplysninger om, hvilke IP-adresser, der hører til hvilke NetBIOS-navne (og også almindelige domænenavne, hvis man vil det).

Sådan gør du:

1. Åbn mappen “C:\WINDOWS\system32\drivers\etc” og find filen “hosts” (eller søg efter filen, hvis den ikke findes der)
2. Åbn filen med Notesblok, Wordpad eller en anden simpel teksteditor
3. Find den linje, hvor der står “127.0.0.1 localhost” – er som regel nederst i filen
4. Tilføj en linje nedenunder efter dette princip: “IP-adresse netbiosnavn” – i mit tilfælde blev det til “192.168.1.100 NAS_disk”
5. Gem filen – HUSK at den ikke skal have nogen filendelse (altså ikke f.eks. “hosts.txt”, men bare “hosts”)

Nu ved Windows, hvilken IP-adresse den skal hente, når man beder om adgang til et drev via NetBIOS-navnet.

Den sidste opdatering burde ikke være nødvendig, hvis ellers netværksdisken er i samme arbejdsgruppe som alle de øvrige maskiner, men selvom den er indstillet sådan hos mig, så vises den alligevel ikke sammen med de andre arbejdsgruppecomputere – og derfor har jeg været nødt til at lave dette sidste trick. Mon der kan dukke flere genvordigheder op nu …?

I lang tid har jeg brugt Kaspersky Anti-Virus på min computer.

I går begyndte Windows XP så tilsyneladende umotiveret at lukke Kaspersky ned hver 15-20 minutter med den klassiske fejlmeddelelse om, at der var sket en fejl, og om jeg ville sende en fejlrapport til Microsoft.

Jeg prøvede at geninstallere programmet, men det hjalp ikke. I dag gav jeg mig så til at lede på nettet efter en løsning, og jeg fandt den på Kasperskys forum. Her ligger et lille program (zip-fil), der løser problemet – der var tilsyneladende problemer med én af deres opdateringer i går, og derfor lukkede programmet ned hver gang den forsøgte at opdatere.

Den længe ventede version 7 af Microsofts browser Internet Explorer er nu blevet frigivet, om end kun på engelsk. Man kan læse om den på IEBlog og den kan downloades fra http://www.microsoft.com/ie.

Den nye version skulle være sikrere og mere brugervenlig – blandt andet har den et phishing-filter, der hjælper med at beskytte mod sider, der uretmæssigt prøver at lokke brugernavne og kodeord ud af intetanende brugere, og så har Microsoft – som vel nok nogle af de sidste på browser-markedet – fundet ud af at lave en faneblads-funktion, så man nu ikke behøver at have 10 browser-vinduer åbne for at se 10 forskellige sider – de åbnes nu i hvert deres faneblad i det samme vindue.

Til gengæld halter css-understøttelsen stadigvæk bagefter på flere områder – og det er noget skidt for os, der skal lave hjemmesider! Understøttelsen er godt nok bedre end i IE6, men den nye version kan f.eks. stadigvæk ikke finde ud af at tolke min-height-attributten, og det er – sagt på godt jysk – træls! Man må så ty til forskellige hacks for at få Internet Explorer til at opføre sig som den skal, men også det giver problemer, da det langt fra er alle af de hidtidige hacks der “bider på” i IE7 – så der er arbejde i vente for alverdens websnedkere når IE7 bliver udbredt. Se i øvrigt http://www.webdesign101.dk/ie7/csshacks.php for en glimrende og omfattende gennemgang af diverse css-hacks’ opførsel i IE7.

Nå, men jeg har selvfølgelig downloadet IE7, men at få den installeret viste sig at være en tung omgang: De første mange gange jeg prøvede fejlede installationen (og på typisk Microsoft-manér skulle man selvfølgelig genstarte maskinen alligevel!). Fejlmeddelelsen var denne:

“Internet Explorer 7 kunne ikke installeres. Du skal genstarte systemet for at bekræfte, at eventuelle ændringer af systemet er fjernet. Når du har genstartet, skal du klikke på genvejen “Internet Explorer Troubleshooting” på skrivebordet for at få flere oplysninger.”

Som sagt, så gjort. Genvejen førte til siden http://support.microsoft.com/kb/917925 (som i parentes bemærket ikke kunne læses med Firefox i lang tid!), og her er der forskellige løsningsforslag. I mit tilfælde hjalp Metode 2 mig på rette vej: Jeg fandt frem til logfilen “ie7.log” og så en masse fejlbeskeder, der lignede dem, der står beskrevet på support-siden, f.eks. “IECUSTOM: Unwriteable key HKCR\giffile\shell\Open”.

Microsoft foreslår nu, at man manuelt ændrer tilladelserne på samtlige de fejlende nøgler i registreringsdatabasen, men det forekom mig noget omstændeligt, så jeg valgte at google lidt efter en alternativ løsning i stedet. Den fandt jeg i en tråd i et spansk diskussionsforum under Microsoft, hvor der er en bruger, der har haft samme problem. Løsningen er at køre et lille Microsoft-program ved navn Secedit med nogle bestemte parametre fra en kommandopromt – nærmere bestemt

secedit /configure /cfg %windir%\repair\secsetup.inf /db secsetup.sdb /verbose

Jeg skulle dog over endnu en hurdle før jeg var i mål – jeg fik nemlig denne fejlbesked, når jeg forsøgte at starte programmet fra prompten:

“secedit” blev ikke genkendt som en intern eller ekstern kommando, et program eller en batchfil.”

Altså havde jeg tilsyneladende ikke installeret Secedit, men det var der heldigvis også råd for. En tur omkring google gav mig en tråd på spywarefri.dk der omtaler en side, hvor man kan downloade Secedit (exe-fil), så det gjorde jeg. Filen pakkede jeg ud i System32-mappen under Windows, og så virkede kommandoen fra prompten.

Da Secedit var kørt igennem prøvede jeg igen at installere IE7, og denne gang gik det smertefrit!

Og hvordan er den så, det nye browser-flagskib fra Microsoft? Den er RODET!!! Jeg ved ikke, hvem der har bestemt layoutet, men knapper og menulinjer ser ud som om, de er kastet ind med en møggreb! For eksempel har man valgt at flytte adresselinjen helt op i toppen af vinduet – oven over menulinjen (den med “Filer”, “Rediger”, “Vis”, “Bogmærker” osv.)! Dermed bryder man mange, mange års tradition med at have menulinjen øverst, og det skal nok blive et irritationsmoment for mange brugere (der findes dog også en løsning på dette problem). Dernæst har man valgt at placere to af de mest brugte knapper et andet sted end alle de andre – det drejer sig om knapperne “Genindlæs” og “Stop”, der nu ligger til højre for adresselinjen og ikke sammen med de andre knapper (såsom “Frem”, “Tilbage” og “Hjem”), som i øvrigt også ligger spredt rundt omkring. Og som en lille, irriterende ting, så har man valgt at omdøbe mappen “Hyperlinks” (den, hvor man kan lægge bogmærker til sider, man bruger ofte, og få dem vist på en linje for sig selv i browseren) til blot at hedde “Links”, med det resultat, at Hyperlink-bjælken er tom, når man startet IE7 op (løsningen er her at gå ind i sine bogmærker, slette mappen “Links” og derefter omdøbe mappen “Hyperlinks” til “Links” – og så selvfølgelig lige genstarte browseren).

Alt i alt virker browseren ikke indbydende, og der er masser af spildplads på værktøjslinjerne – det ser ikke kønt ud, og jeg tror, man får mange klager når “den almindelige bruger” får den installeret. Men positivt er det da, at sikkerheden tilsyneladende har fået et løft med den nye version.

Browseren Firefox har længe været min foretrukne måde at komme rundt på internettet på, og det skyldes ikke mindst de mange udvidelsesmoduler (på engelsk extensions), der findes til browseren.

Et udvidelsesmodul er et lille program, der giver en ny funktionalitet til browseren, og fordi Firefox er open source, så er der frit slag for alle, der har lyst til at lave moduler til browseren.

Netop i dag blev jeg opmærksom på et modul, som er intet mindre end genialt. Det drejer sig om modulet IE Tab. Eftersom der stadigvæk findes en del websider, der kun fungerer med Microsofts browser Internet Explorer, så er man som Firefox-bruger nogle gange nødt til at bide i det sure æble og starte IE op. Med IE Tab kan du åbne Internet Explorer i et faneblad i Firefox! Støder du derfor på en side, som ikke fungerer efter hensigten i Firefox, så klikker du bare på et lille ikon på Firefox’ statuslinje, og vupti, så loader siden igen, men denne gang renderes den af Internet Explorers renderingsmotor. Og så har man selvfølgelig mulighed for at lave en liste over websider, der altid skal renderes af IE, så nu kan man f.eks. besøge Windows Update direkte fra Firefox.

Før jeg fandt dette fantastiske modul brugte jeg modulet IE View, som også fortjener nogle gode ord med på vejen. Dette modul tilføjede en “Åbn denne side med IE”-kommando til højrekliksmenuen på alle sider, og dermed blev det meget smertefrit at genloade en side i IE. Også her kunne man lave en liste med websider, der altid skulle åbnes i IE, men selve browseren startede altså op hver gang. Med IE Tab er der kun ét browservindue åbent (Firefox), og ud over, at det sparer plads, så betyder det, at f.eks. webdesignere kan kalde deres sider op i hvert sit faneblad og sammenligne renderingen mellem Firefox og Internet Explorer – det er da smart!

Hvis man er webdesigner, så er det vigtigt, at de hjemmesider man laver virker i mange forskellige browsere, og ikke kun i Microsofts nyeste version af Internet Explorer.

Derfor tester man som regel sine sider i de fleste større browsere (f.eks. Opera, Firefox og Internet Explorer). Imidlertid har der været problemer med at teste med ældre versioner af Internet Explorer hvis man bruger et Windows styresystem, for det tillader kun at have én version af IE installeret – og da især version 5 og 5.5 af browseren havde en del små “særheder” (læs: selvopfundne “standarder”), så er det rart at kunne afprøve sit design i den version, også selvom andelen af folk der bruger den browser bliver mindre og mindre.

Der findes imidlertid en løsning: Joe Maddalone har skrevet om den på siden “Multiple IEs in Windows”, og Ryan Parman har lavet nogle zip-filer med alt hvad man skal bruge, som kan hentes fra http://browsers.evolt.org/?ie/32bit/standalone. Så er det bare at udpakke zip-filerne på et passende sted og dobbeltklikke på filen “explorer.exe”, så føler man sig hensat i en anden browser-tidsalder (utroligt, så hurtig man glemmer!).